Klubbens vedtægter

Fredericia Frimærkeklub

Mødested: Seniorhuset - IPS, Vendersgade 4, 7000 Fredericia.

§ 1 Klubben.

Klubbens navn er Fredericia Frimærkeklub, stiftet d. 2. februar 1921. Klubbens hjemsted og værneting er Fredericia. Klubben er medlem af: Danmarks Filatelist Forbund. Klubbens CVR nummer er 35957294.

 

§ 2 Formål.

Fredericia Frimærkeklub har til formål at fremme interessen for filatelien og kendskabet til at samle på frimærker og relaterede emner gennem:

a. At afholde møder med foredrag, fremvisning af samlinger mv. samt diskussioner om filatelistiske emner.

b. At afholde anvisningssalg, formidlingssalg og auktioner af materiale af filatelistisk art indleveret af medlemmer og klubben. Se særskilte regler.

c. At bistå medlemmer ved anskaffelse og realisering af filatelistiske emner.

d. At bistå medlemmer og medlemmers efterladte ved realisering af filatelistisk materiale.

e. At afholde eller motivere medlemmerne til at deltage i udstillinger på såvel nationalt eller internationalt plan.

f. At opretholde et bibliotek med filatelistisk litteratur til brug for medlemmerne. g. At hverve nye medlemmer gennem aktiviteter f.eks. Åbent hus og trykte materialer.

 

§ 3 Medlemmer.

Som medlem optages enhver, som er fyldt 18 år. Anmodning om optagelse kan ske til et bestyrelsesmedlem. Såfremt der ikke er indsigelser fra bestyrelsen eller medlemmerne, offentliggøres medlemskabet på det kommende klubmøde. Evt. indsigelser, der medfører afslag, kan efter anmodning optages til afgørelse på kommende generalforsamling. Er man A-medlem i en anden klub tilsluttet DFF, kan man optages som C-medlem i klubben. Medlemmerne optages i overensstemmelse med DFF’s vedtægter.

Gør et medlem sig skyldig i uværdig eller strafbar handling, eller bevidst modarbejder klubbens interesser, eller misligholder klubbens regler & vedtægter, kan vedkommende af bestyrelsen, eller mindst 8 medlemmer, indstilles til eksklusion på den ordinære generalforsamling. Det pågældende medlem indkaldes til generalforsamlingen ved anbefalet brev. Eksklusion vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Det ekskluderede medlem indstilles efterfølgende til eksklusion af Danmarks Filatelist Forbund. Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling for det kommende år. Ved indmeldelse efter d. 1. juli betales ½ års kontingent for resten af året. Udmeldelse sker til en af bestyrelsens medlemmer, senest d. 01. december. Kontingentet tilbagebetales ikke. Sker udmeldelsen ikke rettidig, er medlemmet forpligtet til at betale kontingent for det efterfølgende år.

I en juniorafdeling kan optages drenge og piger i alderen indtil 18 år. Juniorafdelingen har egen selvstændig økonomi og styrelse, men er underlagt seniorklubben. Når klubben ikke har en juniorafdeling, kan mindreårige kun deltage i seniorklubben i følgeskab med en person over 18 år.

 

§ 4 Klubmøder.

Klubben afholder møder efter bestyrelsens nærmere beslutning. Gæster tillades at overvære enkelte møder og deltage i auktioner før der opkræves kontingent. Handel og bytte må ikke finde sted under foredrag eller lignende. Der afholdes normalt ingen møder fra maj til medio august.

 

§ 5 Bestyrelsen.

Klubbens ledelse og forretninger varetages af bestyrelsen, der alle vælges af generalforsamlingen.

Til bestyrelsen vælges: 1 formand og 8 bestyrelsesmedlemmer.

Alle valg gælder for 2 år. Genvalg kan finde sted.

De ulige år vælger generalforsamlingen: 4 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant.

De lige år vælger generalforsamlingen: 1 formand, 4 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant.

I øvrigt konstituerer bestyrelsen sig selv. Formand og kasserer må ikke være samme person. Sekretæren fører klubbens protokol.

Klubben repræsenteres af formanden, i dennes fravær af næstformanden eller et andet bestyrelsesmedlem. Klubben hæfter kun for sine forpligtelser med den af klubben til enhver tid tilhørende formue. Der pålægges ikke klubbens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

 

 

§ 6 Kassereren.

Kassereren sørger for alle ind- og udbetalinger, dog ikke dubletcirkulationen. Kassereren foretager opkrævning af medlemskontingent og fører klubbens regnskab. Klubbens likvider anbringes til bedst mulig forrentning i et offentligtanerkendt pengeinstitut. Pengene må ikke investeres i f.eks. værdipapirer eller pantebreve. Kun mindre kontant beholdning må opbevares hos kassereren. Kassereren må oprette netbank, og har fuldmagt, sammen med formanden, til klubbens konti. Ved underslæb, bedrageri eller dokumentfalsk er klubbens bestyrelse forpligtet til at anmelde forholdet til politie

 

 

§ 7 Regnskabet.

Regnskabet følger kalenderåret. Regnskabet (Klubben og dubletcirkulation) for det forløbne år skal i afsluttet stand tilstilles bilagskontrollanterne senest 3uger før generalforsamlingen. Efter endt revision sendes regnskabet til formanden evt. ledsaget af et revisionsprotokollat.

 

§ 8 Revision.

Klubbens regnskab revideres af revisor. Revisoren vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

 

 

§ 9 Dubletcirkulation.

Dubletlederen forestår dubletcirkulation i overensstemmelser med de af bestyrelsen vedtagne regler herfor. Alle ind- og udbetalinger for dubletcirkulationen foretages af dubletlederen, som ligeledes fører et særligt regnskab for dubletcirkulationen.

 

 

§ 10 Bibliotek.

Klubbens bibliotek administreres af bibliotekaren, som forestår udlån af bøger og effekter. Der skal forefindes en fortegnelse over klubbens litteratur og effekter. Bibliotekaren skal komme med forslag til indkøb af litteratur og effekter.

 

 

§ 11 Generalforsamling.

Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling, der afholdes ingen udgangen af marts måned, skal ske med mindst 14 kalenderdages varsel, skriftligt til hvertenkelt medlem. Generalforsamlingen kan kun overværes af medlemmer, som har betalt kontingent. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. Enhver vedtagelse sker, såfremt vedtægterne og reglerne ikke bestemmer andet, ved simpelt stemmeflertal ved håndsoprækning, dog kan der på forlangende kræves skriftlig stemmeafgivelse. I tilfælde af stemmelighed ved personvalg, foretages en lodtrækning.

Alle forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt væreformanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

 

§ 12 Dagsorden.

Formanden åbner generalforsamlingen og leder valget af dirigent. Under dirigentens ledelse foretages følgende obligatoriske punkter:

1. Formandens beretning.

2. Kassererens fremlæggelse af revideret regnskab.

3. Dubletlederens fremlæggelse af revideret regnskab.

4. Forhandling og afgørelse af indkomne forslag.

5. Medlemskontingent fastsættes.

6. Valg af bestyrelse.

7. Valg af suppleant til bestyrelsen.

8. Valg af bilagskontrollant og suppleant.

9. Eventuelt.

 

 

§ 13 Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller skriftlig anmodning fra 1/5 af klubbens medlemmer. Generalforsamlingen skal herefter afholdes senest 21 kalenderdage efter begæringens modtagelse. Forretningsgangen ved ekstraordinær generalforsamling er den samme som ved ordinær generalforsamling.

§ 14 Opløsning.

Beslutning om klubbens opløsning kan kun finde sted, når forslag herom er vedtaget på en særlig, i den anledning, indvarslet ekstraordinær generalforsamling med mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer. Ved opløsning af klubben går klubbens likvide midler til Julemærkefonden og bøger, samlinger og effekter til frimærkefonden.

 

Nærværende vedtægter er vedtaget på den ordinære generalforsamling 05. marts 2015.

 

Consectetuer, variusi ipsum nullam repellendus